havgi

Havdrup fodbold til trænerdag i netværket

Generelt
15. april 2008 - 08:50 af: Martin Holmer

Den 29. marts 2008 var Havdrup fodbold til trænerdag i netværket. Dagen startede kl. 10, hvor vi skulle møde omklædt ved Ravnsborg hallen (undertegnede fik det gule kort, fordi jeg havde valgt ikke at deltage i træningen). Der var i alt mødt ca. 150 trænere og ledere op, og vi var 6 fra Havdrup.

Der blev demonstreret forskellige øvelser, og alle trænere fik lov til selv at prøve øvelserne, til stor jubel for os der kiggede på, men det var en god måde at få rystede alle klubbernes trænere sammen på. Det skal lige siges, at der i skrivende stund er 14 netværksklubber med.

Efter træningen kørte alle til Herfølge stadion, hvor vi fik noget mad, og det var også tiltrængt efter den meget motion. Efter maden var der foredrag, det første var "Teknik gør forskellen" ved Auri Skarbalius, og det var et meget interessent og morsomt indlæg. Det næste foredrag var "Bliv en bedre træner" ved sportsdirektør Per Rud. Det blev et meget kort foredrag, da Auri ikke havde kunnet holde tidsplanen. Det næste foredrag var "Projekt lederpotentiale" ved forsker Søren Østergaard, og her kom der mange guldkorn, som man kunne tage med hjem. Det handlede om, hvordan man får flere frivillige til foreningsarbejdet, og det er en stor mangel tør jeg vist godt sige, og det gælder jo ikke kun fodboldafdelingen, men også de andre afdelinger.

Det var alt i alt en god og lærerig dag.