Holdet skulle igennem 4 kampe. Første modstander var Hornbæk og lad det være sagt med det samme der var ikke meget mesterskabsspil over holdet, kampen endte helt lige 1-1 og guldet virkede langt langt væk. Inden næste kamp fik spillerne en lille opsang og de lovede bedre spil og mere vilje og fight – og må man sige at de overholdt. Efter en flot indsats blev kampen mod Team AS sikkert vundet 3-0, næste kamp var mod Tårnborg, her leverede holdet en helt fantastisk kamp og spillede Tårnborg helt ud af banen, med utrolig mange flotte angreb lige efter bogen, selv dommeren og Tårnborgs træner var imponeret, kampen blev vundet 8-0.
Sidste kamp var mod Uvelse og den skulle vindes hvis guldet skulle om halsen, først halvleg bar tydeligt præg af nervøsitet, Uvelse kom på 1-0 men holdet svarede igen med 2 mål sidst i halvlegen – i anden halvleg satte holdet tingene på plads med 3 hurtige mål, så det betød mindre, at Uvelse lavede kampen sidste mål til slutresultatet 5-2, herefter kunne drengene fortjent juble over guldet.

Holdet bestod af: Danny Qvist, Andreas Svendsen, Andreas Nielsen, Tobias Larsen. Markus Ohlen, Lucas Jensen, Anders Kjøller, Mads Larsen og Jakob Hellsten.